Når jeres barn starter i vuggestue, anbefaler vi, at der er god tid til indkøring. Alle børn reagerer forskelligt på det at starte i vuggestue, så hvis man har mulighed for at gøre det i barnets tempo, er det, det bedste for barnet. Typisk vil barnet være her sammen med en forælder i kort tid de første par dage.
Hvordan det enkelte forløb skal være, aftales med stuen. Ingen indkøring er ens. Det vigtigste for os er, at I som forældre og jeres barn føler jer trygge.
Det er forventligt, at der skal afsættes 1-2 uger til indkøring. Det er godt for barnet hvis kun en forælder ad gangen er med til indkøring.
Inden dit/Jeres barn starter kan i kontakte vuggestuen og høre hvilken stue barnet skal gå på. Her aftales de første indkøringsdage med stuen. Når barnet starter, vil stuens pædagoger fortælle om vuggestuen, dagligdagen, praktisk ting mm.